fredag den 15. november 2024

Seks stjerner til Wivels Willumsen-biografi i Kristeligt Dagblad

 

Henrik Wivels vægtige biografi om J.F. Willumsen har titlen ’Jeg er en anden’ og er på 544 sider.

Et for mig overraskende selvportræt af J.F. Willumsen, da kunstneren var omkring 22 år gammel (billedet er affotograferet fra biografien)

Forleden dag modtog jeg med posten en vægtig bogudgivelse i to bind, og mindre kan naturligvis ikke gøre det, når det drejer sig om en gennemgribende biografi om kunstneren J.F. Willumsen (1863-1958). 


Forfatteren er dr.phil. Henrik Wivel, der har forsket grundigt i den på mange måder uortodokse Willumsen, men årsagen til, at jeg har fået bogværket tilsendt af forlaget Strandberg Publishing, er at jeg blev forespurgt, om jeg havde lyst til at optræde som gæsteanmelder på Kristeligt Dagblad med netop biografien som tema. 


Det ville jeg gerne, og det afstedkom en anmeldelse til seks ud af seks mulige stjerner til den ikke mindre end imponerende biografi. 


Hvis man skulle være så heldig at abonnere på Kristeligt Dagblad, kan anmeldelsen læses HER>