Den
kinesiske kunstner Tao Sirui har været udsat for censur i sit hjemland. Det kan
vel dårligt overraske nogen? Kina er jo ikke ligefrem kendt som en nation, hvor
man kan ytre sig frit, hverken verbalt eller visuelt. Begge dele har man set
udtrykt via en af kinesisk samtidskunsts væsentligste aktører – også på
verdensplan – Ai Weiwei, hvis historie med besynderlige fængslinger er velkendt
i hele den kunstbaserede verden.
Tao Sirui
beskæftiger sig i sit udtryk blandt andet med den nøgne krop (billedet). Ikke i en
udpenslende version; men vel nærmere i et poetisk udtryk; men disse værker er
angiveligt ikke faldet i god jord hos de kinesiske magthavere.
Det danske
Galleri Beck-Fischer har specialiseret sig i kinesisk samtidskunst, og i
forhold til at vise Tao Sirui skulle spørgsmålet om censur vel være en by i
Fjernasien? Så langt, så godt… Indtil galleriet vil promovere udstillingen med
den kinesiske kunstner på det sociale netværk Facebook. Her blev gengivelserne
ganske enkelt fjernet af censorerne.
Ironisk nok
står kunstneren i en situation, hvor hun i sit hjemland bliver censureret – og
når hun så bliver lanceret i den ”frisindede” vestlige kultur, bliver hun udsat
for præcist den samme censur, som hun har oplevet derhjemme.
Netop
Facebook har været omdrejningspunktet omkring den nypuritanske bølge, der
skyller hen over den vestlige verden. Et eksempel udgør nogle billeder som
”fjæsbogens” brugere ivrigt deler, således at de konstant florerer på
netværket, hvor censorerne fjerner dem så hurtigt, de magter det.
Det drejer
sig om et foto fra Peter Øvig Knudsens dokumentar fra Thylejren ved Frøstrup.
Her ser man i en sort-hvid gengivelse to kvinder og en mand nøgenbade. Man har
så tilføjet teksten ”This not porn” – med en reference til Magrittes
legendariske ’Dette er ikke en pibe’.
Facebook er
et privat foretagende, og det antydes fra tilhængere af fællesskabet, at man
blot kan melde sig ud, hvis man ikke bryder sig om lugten i bageriet.
Problematikken rækker dog langt videre end til, hvad dette forsimplede udsagn
berettiger. Facebook er et amerikansk fænomen, som blot – og det er nok så
væsentligt – fungerer i miljøer, hvor lovgivningen i forhold til eksponering af
nøgenhed er langt mere lempelig end man oplever den indenfor virksomhedens
mure.
Helt
grotesk så man dette eksemplificeret, da den danske billedhugger Frode Steinicke
fik karantæne, da han havde lagt et billede af Gustave Courbets hovedværk
’Verdens oprindelse’ fra 1866 ud på Facebook. Billedet er velkendt for at
fremstille den meget naturlige bevoksning, der omkranser det kvindelige køn.
Det ser ud
til at være kompliceret at indrette sociale medier efter, hvilke lovgivninger
de forskellige lande har på det billedmæssige område, og derfor rammer censuren
skævt i relation til lande, der for længst har gjort op med en lovgivning
vedrørende eksponering af nøgenhed.
Jeg nævnte
Peter Øvigs Hippie-bog, som er blevet censureret i en helt uacceptabel grad af
gadget-giganten Apple. Den sag er sandsynligvis aktuel i lang tid fremover, så
den tager vi, når den aktuelle årstid går på hæld.