søndag den 16. juni 2013

Jorn/Pollock

Jackson Pollock: Number 11, emalje lærred, 1951, Daros Collection, Schweiz (pressefoto)
 
I en af mine sidste anmeldelser, som er af Karel Appel-udstillingen på Museum Jorn, Silkeborg, forholder jeg mig til, hvorfor der ikke langt oftere, end det er tilfældet, er blevet lavet koblinger mellem Cobra og de amerikanske, abstrakte ekspressionister, som Appel var inspireret af i en periode.
 
Det råder kunstmuseet Louisiana til efteråret bod på ved at lade Asger Jorn og Jackson Pollock indgå som duo i en udstilling med titlen ’Revoloutionære Veje’, som er Louisianas bud på, hvordan man kan fejre Jorns 100 års fødselsdag i 2014.
 
Udstillingen varer fra 15. november 2013 til 23. februar 2014.