søndag den 13. april 2014
KP-Spring 2014 åbnet i Kunsthal Aarhus
Det er naturligt, at den censurerede Kunstnernes Påskeudstilling, der hvert år finder sted i Kunsthal Aarhus, udgør et alsidigt og mangesidigt udtryk.
Sådan må det nødvendigvis være, når man åbner for strømmen af mere eller mindre talentfulde kunstnere fra vækstlaget.
Udstillingen i sin 2014-udgave er netop åbnet, og den er såmænd overordnet glimrende.
KP rummer i år rekordmange debutanter, hvilket må være resultatet af, at flere har søgt optagelse på udstillingen, end man har set det de seneste år.
Parallelt med KP viser man i kunsthallens underetage Spring, som er en udstilling, der er kurateret med kunstnere blandt de tidligere på KP.