Det er klart, at der er stor forskel på, hvilke museer har haft mange besøgende i forhold til de, der har haft få - og ikke overraskende toppes listen - man fristes til at sige: igen - af kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, der i det forløbne år har haft 647.900 mennesker gennem tælleapparaterne.
Nationalmuseet ligger nummer to og, måske forbavsende for nogle, ligger Rundetårn som nummer tre.
Provinsens mest besøgte museum udgør heller ikke nogen overraskelse: Kunstmuseet ARoS i Aarhus (billedet) havde et fald i forhold til året før, men ramte dog et publikumstal på den rigtige side af en halv million.
Man må vel sige, at statistikken bekræfter, at der er en forholdsvis stor interesse for kunst blandt landets museumsgæster.