Tyrkerne erkender dog at en del armenere døde under konflikten, og netop et monument, som er rejst i København som en markering af folkemordet, har fået en del officielle og uofficielle tyrkere op i det røde felt.
Hvordan reaktionen bliver, når 18 armenske kunstnere står bag et indslag i forbindelse med Venedig Biennalen, der åbner om få uger, kan man kun gisne om; men en kendsgerning er det i hvert fald, at man viser en udstilling i den armenske pavillon på San Lazarro degli Armeni Øen (billedet) med afsæt i folkemordet.
Hvad der gør udstillingen endnu mere kontroversiel, er at den i Frankrig bosiddende tyrkiske kunstner Sarkis deltager både i udstillingen i den armenske pavillon samt i forbindelse med det tyrkiske indslag på Venedig Biennalen. Der er vistnok lagt op til ballade?
Venedig Biennalen finder sted i tidsrummet 9. maj-22. november.