mandag den 20. april 2015

Silkeborgsøerne



Læs lige overskriften igen, kære læser af denne blog! Lyder det kedeligt? Hvad er meningen? 

Jo... Jeg har såmænd blot valgt at bruge en del af sommeren, og måske efterår og vinter - who knows? - på at skildre de mange søer omkring min hjemegn. 

Det kan man sige må være en overkommelig opgave, hvis man samtidigt prøver at give en definition på, hvad der er en sø og hvad der blot kan karakteriseres som et vandhul; men jeg har været inde på detaljerede kort og på Google Earth for at danne mig et overblik over, hvilke søer der kunne komme på tale. 

Fra mit soveværelsesvindue har jeg vue over én af dem, nemlig Lyngsø; men den tror jeg, jeg venter lidt med. 

En del af de andre ligger længere væk, men dog i cykelafstand. Motion er jo godt, er der nogen, der siger... De fleste plejer at tilbringe en del af deres tid bag et automobilrat, så de må vide det!? 

Herover er afbilledet nogle af de første eksperimenter i akvarelform med Silkeborgsøerne som tema.