I virkeligheden er der ingenting galt i, at man bruger kunsthistorien i et underholdningsprogram. Man kan vel blot antyde, at kunst måske som aktualitetsemne ikke ofte fylder sendefladen på public service-stationen Danmarks Radio.
I efteråret blev jeg ringet op af en person, som spurgte mig, om jeg var interesseret i at deltage i et TV-program, der optages kort tid efter på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning.
Udgangspunktet var, at et antal kunstinteresserede skulle udpege ét ud af 10 værker, som er malet for nyligt - og som således er falsk.
Jeg kunne desværre - eller heldigvis - ikke deltage den dag, optagelserne skulle finde sted, men nu er serien af udstillinger på programmet, og den første viste konceptet på Skagens Museum, hvor man skulle gætte, hvilket af et antal værker af skagensmalere, som var falsk.
Maleren Niels Valentin var sat til at kopiere et maleri af P.S. Krøyer, og det gjorde han så dygtigt, at flere af deltagerne ikke var i stand til at gennemskue hvilket var en kopi.
Fik man imidlertid mulighed for at sammenligne Krøyers maleri 'Fiskere på Nordstranden en sommeraften' fra 1891 (billedet) med Valentins efterligning, var det dog muligt at se en forskel på især farvens intensitet.
Hvis et sådant quiz-program kan akkumulere en større forståelse for kunsthistorie og en interesse for kunst, er det sådan set okay med mig, at kunsten bruges som underholdning, men det kunne da være oplagt, at man fra DR's side fulgte op på denne potentielle interesse med programmer, som belyser kunstscenen, som den ser ud i dag.
