Rust sover aldrig

 "Denne signatur kan ikke lade være med at drage en parallel til Neil Youngs skelsættende album Rust Never Sleeps fra 1979, hvis titel dels er en apropriation af en rustolie-annonce og et statement fra kunstneren, som med albummet sætter en ny dagsorden og udfordrer punken i en erkendelse af, at rock'n'roll enten må gå nye veje eller dø"

Signaturen, som der refereres til i citatet, tilhører Trine Rytter Andersen, og hun har på vegne af kunstportalen Kunsten.nu været på besøg i Viborg Kunsthal for at se på og vurdere udstillingen med den lange og konstruerede titel 'Power Floats like Money, like Language, like Theory', der rummer et primært værk af Mikkel Carl. 

Jeg har læst anmeldelsen med stor interesse, da jeg besøgte kunsthallen ved åbningen af udstillingen. 

Her oplevede jeg en fascinerende rumlig konstruktion, der er opbygget som en enkel labyrintisk enhed udført i "snydemetal". 

Dette betyder, at kunstneren har skabt en overflade i træplade, der ved første øjekast kunne ligne metal med rustspor, hvilket anmelderen også antyder. 

Betydningen af Neil Youngs 'Rust Never Sleeps', som også er filmatiseret, vil jeg dog tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved. Jeg så filmen, og kedede mig bravt, da jeg så den dengang tilbage omkring 1980.