Bror Julius Olsson Nordfeldt: 'Corn Dance', ca. 1920-1935. Olie på lærred. 86 x 109 cm . (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)
Det var ikke det dyreste værk, der blev solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner forleden dag (det blev Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen med hammerslag på henholdsvis 1 million og 1,2 millioner).
Årsagen til, at publikum i auktionshuset brød ud i spontane klapsalver var, at et værk af den svensk-amerikanske maler Bror Julius Olsson Nordfeldt blev solgt for kr. 900.000.
Her er der ikke alene tale om en rekord for kunstneren, men der er tillige tale om en ni-dobling af beløbet i forhold til vurderingen på 100.000.
Jeg nævnte i parentes Jorn, og her er det endnu en gang bemærkelsesværdigt, at adskille Cobra-værker måtte trækkes tilbage, da de ikke kunne opnå tilfredsstillende hammerslag.
En såkaldt decollage af Asger Jorn blev dog solgt for kr. 220.000 mod en vurdering på 125.000.
Det er også værd at nævne, at et konkret/abstrakt maleri fra 1950 af Preben Hornung gik langt over vurderingen. Hammerslaget lød på 190.000 mod en vurdering på 60-70.000.