Snart åbner ARoS udstillingen 'Tomorrow is the Question med blandt andet dette værk 'Future Fossil Spaces' af Julian Charrière (foto: Jens Ziehe)
Datoen i skrivende stund er d.1. april, og netop på dén dag kan man som bekendt ikke tro på nogen over et dørtærskel.
Aviserne gik således helt amok i diverse mere eller mindre fantasifulde løgnehistorier.
Kulturordføreren fra Dansk Folkeparti foreslog blandt andet, at man river Arne Jacobsens bygning, der udgør Nationalbanken, ned.
Det kunne man imidlertid godt tro på, var sandt, men kunstmuseet ARoS i Aarhus ville også lege med.
Her hed det fra museets direktør Erlend G. Høyersten, at museet fra og 2020 vil tælle alle, der bevæger sig på Vestre Allé neden for museet med som besøgende, da de vil få en kulturel oplevelse ved at passere museet og iagttage det.
Direktøren har dog valgt at trække 20% fra, da man har regnet ud, at netop den procentsats udgøres af passerende personer, der helt uforståeligt ikke kigger på museets arkitektur.
Ikke desto mindre forventer man i kraft af den nye metode et besøgstal på i omegnen af fem millioner.
Naturligvis skal denne joke ses som en kommentar til de mange kritiske stemmer, der har antydet, at museet tæller alle, som går gennem ARoS' offentlige område som regulære gæster.
De har dog selvironi på ARoS.