'Tomorrow is the Question': Mona Hatoum: 'Hot Spot', 2013
"På sin vis minder det om en selektion af en stor biennale, og de fleste værker har da også været vist rundt omkring de seneste 10 års tid. De mandlige kunstnere, for dem er der en overrepræsentation af, er åbenbart dem, der mener mest og flytter mest rundt på vores opfattelser af verdens tilstand. Jeg savner nogleøkohaver på udstillingen, noget håndgribeligt sanseligt, mindre teknologisk orienteret og mindre som "karriere-som-bekymrings-kunstner"-agtigt"
Der er ingen tvivl om, at udstillingen 'Tomorrow is the Question' på ARoS rummer flere futuristiske elementer af teknologisk karakter, hvilket Kristeligt Dagblads kunstanmelder Erik Steffensen også antyder i citatet herover.
Han fremhæver dog et par af udstillingens vægtigste indslag, Tomás Saraceno og Doug Aitken som højdepunkter i selskab med den japanske gruppering teamLabs fremragende installation.
Steffensen lader sig nøje med fire stjerner til udstillingen og dét antal ligger ganske fint i forlængelse af anmeldelsens tekst.
Min egen anmeldelse er netop blevet publiceret i Jyllands-Posten - og dét vel at mærke såvel online som på print.
Jeg giver fem stjerner til 'Tomorrow is the Question', der kan ses på ARoS frem til d. 4. august.