mandag den 7. august 2023

De rebelske avantgardister i Randers

 

Per Neble: Skitse til mosaikmur, 1963 (foto: Randers Kunstmuseum)

»I Randers har rebellerne efterladt mange spor. Både i form af historier, der verserer den dag i dag og gennem talrige værker i privateje og i det offentlige rum«


Man vil sikkert umiddelbart tænke på Sven Dalsgaard, hvis en avantgardistisk kunst skal beskrives med udgangspunkt i Randers. 


Udstillingen ’Randers rebeller’, der kan ses og sandsynligvis opleves på Randers Kunstmuseum i perioden 12. august-22. oktober, beskriver foruden Dalsgaard (1914-1999) to af de øvrige aktører på den randrusianske kunstscene i 1960’erne. J.V. Martin (1930-1993) var aktiv i grupperingen Situationistisk Internationale og hans samtidige Per Neble (1937-2004) kunne man blandt andet finde som aktivt medlem af kunstnersammenslutningen Sonde, der i 1960’erne rummede et antal væsentlige kunstnere på den jyske kunstscene. 


Jeg er allerede i gang med at planlægge en tur til Randers med henblik på en anmeldelse af udstillingen. 


Citatet herover stammer naturligvis fra pressemeddelelsen, som netop er indløbet i min indbakke.