For tiden viser Kunsthal Aarhus en særdeles vellykket udstilling med den fransk/italienske kunstner Nathalie Du Pasquier. Den kan ses frem til d. 3. september.
Efter mindre end to år på posten har Kunsthal Aarhus’ kunstfaglige direktør Diana Baldon valgt at forlade institutionen.
Det angives fra udstillingshallens bestyrelse, at det er »personlige årsager«, der har afstedkommet beslutningen. Således skal kunsthallen i Aarhus nu have ny leder.
Et hurtigt kig på Kunsthal Aarhus’ hjemmeside viser, at der tilsyneladende ikke er nye udstillinger på planlægningsbrættet i nær fremtid.