Eske Kath: 'Fundamental Uncertainty (NightDay)', 2018 (pressefoto: Trapholt)
"Eske Kath er en af vor tids mest reflekterende kunstnere. En vigtig stemme i samtidskunsten. Hans maleriske og forførende billedunivers inviterer os til at reflektere over de udfordringer, vi står overfor både klimapolitisk, socialt og globalt. Udstillingen på Trapholt består af nye værker fra 2018, der konfronterer os med kommentarer til den virkelighed, vi navigerer i som mennesker i dag"
Ordene er fremsat af museumsdirektør Karen Grøn, og det fremgår ret tydeligt af citatet, som er hentet i Trapholts pressemeddelelse, at karakteristikken drejer sig om en ny udstilling, som åbner på museet d. 17. januar, med værker af Eske Kath.
Udstillingen har titlen 'Den fundamentale usikkerhed' og varer frem til d. 21. november 2019.
Jeg har planlagt en tur til Kolding for at se nærmere på udstillingen med henblik på en anmeldelse - så mere om dén senere her på blog'en.