onsdag den 30. januar 2019

Fra pornopaletten


Kunsthal Nords postindustrielle miljø har fået en visuel overhaling i forbindelse med udstillingen 'Entré' (pressefoto: Kunsthal Nord)

"Det er udstillingens koncept, at værkerne skal bryde grænserne og opløse hierarkiet mellem kunstgenstand og designobjekt ved at mime eller låne fra hjemlige, genkendelige genstande som tekstiler, møbler og andet interiør. Men modsat den anvendelige værdi, som et møbel har, er objekterne mere skulpturelle end de er funktionelle"

Dårligt er jeg hjemvendt fra Aalborg, før jeg skal afsted igen. Netop nu finder udstillingen 'Entré' sted i Kunsthal Nord, og der venter ifølge kunsthallens kunstneriske leder Henrik Broch-Lips kunstanmelderen "boudoir inspirerede lumre farver fra pornopaletten". 

Udstillingen er iscenesat af tre kunstnere: Eva Louise Buus, Astrid Marie Christiansen og Krista Rosenkilde har i hvert fald haft en fest med at lave udstillingen, hvis man skal dømme efter de billeder, der optræder i kunsthallens pressemateriale, hvorfra teksten, der indleder dette blogindlæg er hentet. 

Udstillingen kan ses frem til d. 31. marts, og så er det forår!