Jakob Jakobsen: 'Dødsfald', collage - detalje (originalillustration: Jakob Jakobsen/Kunsthal Charlottenborg)
"Hvem der har lov til at vurdere kunsten, er jo en tilbagevendende diskussion. De, der kritiserer værket, har dog en pointe i, at 'Dødsfald' ikke alene kan betragtes som autonom kunst, men også blander sig i det politiske rum på en måde, der lægger op til et politisk modsvar"
Jacob Wamberg, professor i kunsthistorie
Nedre grænser? Jeg vil snarere sige, at der slet ikke er nogen grænser for, hvad vi kan kalde kunst. Det viser kunsthistorien med al tydelighed, og man kan ikke vurdere et værk ud fra, hvor mange timer kunstneren har brugt på det, eller hvor let det har været at lave"
Gitte Ørskou, direktør på Kunsten i Aalborg og tidligere formand for Statens Kunstfond
"Det er et idébaseret værk, der sætter aftryk i vores intellekt og skal ikke måles på, hvordan penslen har bevæget sig hen over lærredet, eller fingrene har sat aftryk i skulpturen"
Matthias Hvass Borello, redaktør, kunsten.nu
Citaterne herover er hentet fra dagbladet Politiken, der har spurgt tre autoriteter inden for kunstverdenen, om der ingen nedre grænse er for, hvad man kan kalde kunst.
Udgangspunktet er en sag, som har optrådt massivt i medierne i de seneste uger, da Københavns Kommune har indkøbt et kunstværk bestående af 20 A4-ark, hvorpå optræder overskriften på, hvad man kunne antage, var en fremtidsversion af et antal politikeres nekrologer.
Indkøbet har fået adskillige politikere og andre til at reagere voldsomt, og netop denne modreaktion finder den ene af de adspurgte kunstfaglige eksperter helt naturlig. Og sådan bør det være - armslængdeprincip eller ej!
Det er dog beskæmmende, at to af de såkaldte kunstfaglige repræsentanter tilsyneladende ser den håndværksmæssige udførelse af billedkunst som et helt ligegyldigt aspekt i forhold til tidens kunstscene. Måske er det derfor, der bliver fremstillet så megen dårlig billedkunst?
'Dødsfald' kan i øvrigt ses på Kunsthal Charlottenborg i København indtil d. 12. august.
