'1968. Plakater fra et oprør': De olympiske lege i Mexico 1968 (pressefoto: Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By)
"Der blev taget afstand fra det eksisterende samfund med dets institutioner og regler og familiestrukturer. I stedet rettedes fokus mod alternative livsformer, selvrealisering, fred i verden, livsnydelse, naturens kraft og muligheder samt alternative spirituelle og religiøse retninger"
Således kan man læse på Dansk Plakatmuseums hjemmeside, og temaet er naturligvis plakater - nærmere beskrevet plakatkunsten, som den kom til udtryk i året 1968 og i årene efter.
Plakaten var et væsentligt kommunikations- og agitationsværktøj i en tid, hvor de elektroniske medier begrænsede sig til TV og radio.
Udstillingen på plakatmuseet har titlen '1968. Plakater fra et oprør' og jeg har faktisk planlagt et besøg i Den Gamle By i Aarhus, hvor Dansk Plakatmuseum er placeret, med henblik på at se nærmere på værkerne, der sikkert giver anledning til et nostalgisk blik på en periode, jeg husker ret klart.